Begræns din astma, så den ikke begrænser dig
I dag er det for de fleste med astma muligt at leve et liv uden symptomer eller begrænsninger i hverdagen eller ved fysisk aktivitet. Men alt for mange er unødigt begrænsede af deres astmasymptomer – mellem 20-58,6 % har ikke kontrol over deres astmasymptomer.
Det er vigtigt at forstå sin sygdom og at lære at genkende sin krops signaler for bedst muligt at begrænse sin sygdom – og ikke sit liv.
Denne hjemmeside henvender sig til voksne personer med astma, og andre der vil vide mere om astma.
Velkommen!
Hvad er astma?
Astma er en af vores mest almindelige luftvejssygdomme og skyldes kronisk betændelse i slimhinderne i bronkierne. Betændelsen får lungerne til at reagere lettere på irriterende stoffer i luften eller andre belastninger. Cirka 300.000 personer i Danmark har astma.
Læs mere
Symptomer
Klassiske symptomer på astma er åndenød, trykken for brystet, hvæsende vejrtrækning og langvarig hoste. Mange astmasymptomer som natlig hoste og hvæsen kan skyldes problemer fra de små luftveje. Du skal ikke acceptere astmasymptomer, det er muligt at få kontrol over sygdommen! I dag er der mange behandlingsmuligheder som mindske risikoen for symptomer. Pas på dine lunger!
Læs mere
Årsager til astma
Lungerne kan reagere kraftigt, når de udsættes for irritation, især hvis astmaen ikke er under kontrol. Hvad der kan udløse/trigge en forværring varierer fra person til person. Læs mere om, hvad der kan påvirke mennesker med astma.
Læs mere
Astmakontrol og behandling
Viden og evne til at håndtere både sygdom og behandling gør det lettere at nå behandlingsmål. Læs mere om almindelige behandlinger for astma og hvorfor en behandlingsplan er vigtig!
Læs mere
Selvtest
Når din astma er velbehandlet, mindsker du risikoen for episoder med forværringer, natlige problemer og udfordringer ved anstrengelse. Tag vores selvtest og find ud af om din astma er velbehandlet.
Test dig selvSpørgsmål og svar
Astma er en sygdom, der giver kronisk betændelse i luftvejene. Det gør luftvejene ekstra følsomme. Når luftvejene bliver irriterede, hæver slimhinderne op, og musklerne i luftvejene trækker sig sammen og det gør det svært at trække vejret. Astma er en sygdom, der kan behandles.
Arvelige faktorer kan øge risikoen for at udvikle astma, men miljø og livsstil er sandsynligvis også vigtige årsager til, at man udvikler astma.
Mennesker, der er disponeret for astma, kan mindske risikoen for at udvikle sygdommen, hvis de har en sund livsstil og lever i et miljø med sund luftkvalitet.
Udover arvelighed har luftkvaliteten stor betydning. Rygning, dårlig ventilation, fugt, skimmelsvamp, luftforurening og arbejdsrelateret eksponering for partikler, der kan irritere lungerne, øger risikoen for at udvikle astma. Overvægt er ligeledes forbundet med en højere risiko for at udvikle astma.
Arvelighed kombineret med miljø og livsstil har betydning for, om man udvikler astma. Risikoen øges, hvis lungerne bliver udsat for rygning (også passiv rygning), dårlig ventilation, fugt, skimmelsvamp, luftforurening og abejdsrelateret astma kan blandt andet udløses af melstøv, kemikalier, gasser og metaller, der kan irritere lungerne. Overvægt medvirker både til en øget risiko for astma og til flere astmasymptomer.
De mest almindelige symptomer på astma er vejrtrækningsbesvær, åndenød, hoste, (om natten og ved fysisk anstrengelse). Nogle gange kan man opleve hvæsende eller pibende lyde, når man trækker vejret.
Takket være god behandling er det i dag meget sjældent, man dør af astma. Et astmaanfald kan dog være livstruende, uanset om du har mild eller svær astma. Risikoen øges, hvis astmaen ikke bliver behandlet tilstrækkeligt, hvis man venter for længe med at søge hjælp, eller hvis man bruger for lidt af den forebyggende medicin og for meget af sin anfaldsmedicin.
Ja, men takket være adgang til god behandling er det meget sjældent. Nogle af disse dødsfald kunne sandsynligvis have været undgået ved bedre grundbehandling og ved at søge hjælp i tide. Søg hjælp hurtigst muligt, hvis din anfaldsmedicin ikke hjælper ved pludselige vejrtrækningsproblemer.
Indberetning af bivirkninger
Patienter og pårørende
Patienter og pårørende: Hvis du skal anmelde en bivirkning af medicin, skal du i første omgang kontakte din læge. Hver patient kan også indberette sådanne tilfælde direkte til det nationale indberetningssystem www.meldenbivirkning.dk
Sundhedspersonale
Hvis du vil indberette en bivirkning, skal du indberette det til Lægemiddelstyrelsen, hjemmeside: www.meldenbivirkning.dk
Referencer
1. Busse, W. W. (2021). Uncontrolled asthma across GINA treatment steps 2 − 5 in a large US patient cohort. Journal of Asthma, 59(5),, 1051–1062. . doi:https://doi.org/10.1080/02770903.2021.1897834
2. Cockcroft, D. (2018). Thunderstorm asthma: an allergen-induced early asthmatic response. Ann Allergy Asthma Immunol, 120-123.
3. GINA. (2024). Global Strategy for Asthma Management and prevention.
4. Graziottin, A. (2016). Perimenstruall asthma: from pathophysiology to treatment strategies. Multidiciplinary Respiratory medicine. doi:10.1186/s40248-016-0065-0
https://lungemedicin.dk/astma-diagnostik/. (u.d.). Hentet 11. 02 2025
5. Hyrkäs, H. (2016). Asthma control and cold weather-related respiratory symptoms. Respiratory Medicine. doi:http://dx.doi.org/10.1016/j.rmed.2016.02.005
6. Jacobs, A. (2023). Strong and graded associations between level of asthma severity and all-cause hospital care use and costs in the UK:. BMJ Open Respiratory Research 2023;10:e002003.
7. Levy, M. (2015). The national reveiw of asthma deaths: what did we learn and what needs to change? Breathe, 14-24. doi:doi: 10.1183/20734735.008914.
8. Lõhmus, M. (2022). Combined Exposure to Birch Pollen and Thunderstorms Affects Respiratory Health in Stockholm, Sweden-A Time Series Analysis. Int J Environ Res Public Health. doi: doi: 10.3390/ijerph19105852.
9. Postma DS, B. C. (2019). Exploring the relevance and extent of small airways dysfunction in asthma (ATLANTIS): baseline data from a prospective cohort study. Lancet Respir Med, 7, 402-16.
10. Thien, F. e. (2018). The Melbourne epidemic thunderstorm asthma event 2016: an investigation of environmental triggers, effect on health services, and patient risk factors. The Lancet Planetary Healt, 2(6), e255 – e263. doi:10.1016/S2542-5196(18)30120-7
11. WHO. (2024). who.int. Hentet fra WHO fact sheet asthma: https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/asthma
12. Yu, Z. (2024). Improved Air Quality and Asthma Incidence from School Age to. AnnalsATS, 1432-1440.