Astmakontrol og behandling
Alle med astma anbefales sygdomsinformation for at øge egen sygdomsviden – kontakt din læge for mere information. Den der har viden og evne til at håndtere både sygdommen og behandlingen har en bedre chance for at nå behandlingsmålene.
Det hjælper at vide mere!
Det er en god idé for alle, der har astma, at få uddannelse i deres sygdom – såkaldt patientuddannelse – for at øge deres viden om sygdommen. Spørg din læge. Jo mere man ved om sygdommen og behandlingen af den, jo bedre forudsætninger har man for at nå sine behandlingsmål. Den primære behandling af astma bliver givet via inhalatorer, og det kræver en vis teknik at sikre, at man får den maksimale effekt af medicinen. Du kan finde videoinstruktioner til brug af inhalatorer mod astma her: https://min.medicin.dk/multimedia/film/
Behandlingsplan
Da astma er en sygdom, der i nogle perioder er værre end andre, kan det være nødvendigt løbende at justere / tilpasse den medicinske behandling efter symptomerne. Derfor er det en god idé at have en behandlingsplan, hvori det er beskrevet, hvilken medicin du skal tage, og hvordan du skal justere / tilpasse medicinen afhænger af dine symptomer, infektioner eller allergier. Du kan bede din læge eller sygeplejerske om at få en nedskrevet behandlingsplan.
Gode råd om fysisk aktivitet, og gode råd til at forebygge allergisymptomer, hvis du er allergisk, kan også indgå i behandlingsplanen.
Astma kan føles forskelligt
Der findes i dag gode behandlinger mod astma. Alligevel er dårligt kontrolleret astma stadig almindeligt – fire ud af 10 personer med astma har symptomer, som de fleste kunne være foruden. En af forklaringerne kan være, at folk ikke tager deres medicin som anbefalet, som de burde, måske fordi de accepterer at leve med symptomerne.
Symptomerne varierer over tid, så det er godt at vide, hvordan man kan tilpasse sin behandling efter symptomernes sværhedsgrad. Der findes i øjeblikket ingen kur mod astma, men med den rette behandling kan de fleste mennesker blive symptomfri og leve deres liv uden at være begrænsede af deres astma.
Målet med astmabehandling
Astma er en sygdom, der varierer over tid. Derfor er det vigtigt, at du går til regelmæssig opfølgning hos din læge for at tale om dine symptomer og din behandling og for at følge med i din lungesundhed.
Målet med behandlingen er, at du:
- Er fri for astmasymptomer
- Ikke oplever åndenød eller hoste om natten
- Er i stand til at være lige så fysisk aktiv som dine jævnaldrende
- Sjældent skal bruge akutmedicin
- Har så få bivirkninger af din medicin som muligt
- Opretholder din lungefunktion
- Undgår forværring af din astma
Hvis din astma er alvorlig, kan det være sværere at blive helt symptomfri, og du bør få hjælp fra en lungespecialist.
Selvtest
Når din astma er velbehandlet, mindsker du risikoen for episoder med forværringer, natlige problemer og udfordringer ved anstrengelse. Tag vores selvtest og find ud af om din astma er velbehandlet.
Test dig selvBehandling af astma
Der findes i dag gode behandlinger mod astma. Alligevel er dårligt kontrolleret astma stadig almindeligt – fire ud af 10 personer med astma har symptomer, som de fleste kunne være foruden. En af forklaringerne kan være, at folk ikke tager deres medicin som anbefalet, måske fordi de accepterer at leve med symptomerne.
Symptomerne varierer over tid, så det er godt at vide, hvordan man kan tilpasse sin behandling efter symptomernes sværhedsgrad. Der findes i øjeblikket ingen kur mod astma, men med den rette behandling kan de fleste mennesker blive symptomfri og leve deres liv uden at være begrænsede af deres astma.
Spørgsmål og svar
De fleste mennesker med astma får en form for behandling via en inhalator. De mest almindelige typer af behandling er:
– Antiinflammatorisk medicin: Behandling, der reducerer betændelsentilstanden, (også kaldet inflammationen) i lungerne, er vigtig for at forebygge og reducere langvarige symptomer. Det kan være nødvendigt at justere/tilpasse behandlingen afhængigt af symptomerne.
– Luftvejsudvidende medicin: I tilfælde af vejrtrækningsproblemer eller før anstrengelse bruges f.eks. hurtigtvirkende lægemidler til at udvide luftvejene. Luftvejsudvidende medicin kan også være langtidsvirkende og en del af vedligeholdelsesbehandlingen (din faste astma behandling)
Nogle inhalatorer indeholder en kombination af både antiinflammatorisk og en eller to bronkodilatatorer (luftvejsudvidende medicin).
Akut behandling hjælper her og nu og vedligeholdelsesbehandling (kan også kaldes forebyggeden behandling) hjælper på lang sigt. I akutte tilfælde med astmaanfald trækker luftvejene sig sammen og kramper. Her hjælper luftvejsudvidende medicin ved at udvide (åbne) luftvejene i løbet af få minutter. Vedligeholdelsesbehandling af astma indeholder som min. kortison og reducerer inflammation i luftvejstræet. Det reducerer risikoen for vejrtrækningsproblemer, men kræver regelmæssig brug.
Nogle mennesker med astma kan klare sig uden vedligeholdelsesbehandling eller nøjes med behandling, når der er risiko for forværring (f.eks. om vinteren, hvis astmaen udløses af kold luft, ved forkølelse eller i pollensæsonen for dem, der har allergi). Astma er en sygdom, der i nogle perioder er værre end andre, og det er vigtigt at forstå, hvornår behandlingen skal intensiveres eller kan reduceres. Da astmaanfald kan være livstruende selv ved mild astma, er det vigtigt at tage symptomerne alvorligt og at du i samråd med din læge har lagt en plan for hvad du skal gøre hvis du begynder at få astmaen under kontrol og om du skal tage din medicin fast eller bare efter behov.
Hoste er et almindeligt tegn på forværring af astma og er normalt værst om natten. Hvis du har svært ved at trække vejret og føler dig træt og sløv, kan det også være et tegn på, at din astma er forværret. Din vejrtrækning føles tungere end normalt, og du kan opleve pibende eller hvæsende vejrtrækning. Hvis du er nødt til at bruge hurtigtvirkende / akutmedicin mere end to gange om ugen, er det også et tegn på, at din astma ikke er under kontrol.
Tjek, at du bruger den rigtige teknik til den/de inhalatorer, du bruger. Kontakt din læge for at finde en medicin, der hjælper dig tilstrækkeligt.
Forkert inhalationsteknik og brug af for lidt vedligeholdelsesbehandling kan være årsag til, at mange ikke har kontrol over deres astma. Der er også nogen, der er tilbageholdende med at begynde at tage medicin mod astma, fordi de ikke ønsker at blive ”sygeliggjort” ved at skulle tage fast medicin. Jo mere man ved om sin sygdom og behandling, jo nemmere er det at få kontrol over sin astma.
PEF står for peak expiratory flow, og er et udtryk for den maximale hastighed, man kan puste luft ud af lungerne med ved en hurtig og kraftig udånding. En PEF-måler kan bruges i hjemmet enten i forbindelse med udredning af astma eller til at følge med i, hvordan behandlingen virker. Hvis man måler sin lungefunktion regelmæssigt med en PEF-måler, er det nemmere at opdage en forværring tidligt.
Hvad er astma?
Astma er en af vores mest almindelige luftvejssygdomme og skyldes kronisk betændelse i slimhinderne i bronkierne. Betændelsen får lungerne til at reagere lettere på irriterende stoffer i luften eller andre belastninger. Cirka 300.000 personer i Danmark har astma.
Læs mere
Symptomer
Klassiske symptomer på astma er åndenød, trykken for brystet, hvæsende vejrtrækning og langvarig hoste. Mange astmasymptomer som natlig hoste og hvæsen kan skyldes problemer fra de små luftveje. Du skal ikke acceptere astmasymptomer, det er muligt at få kontrol over sygdommen! I dag er der mange behandlingsmuligheder som mindske risikoen for symptomer. Pas på dine lunger!
Læs mere
Årsager til astma
Lungerne kan reagere kraftigt, når de udsættes for irritation, især hvis astmaen ikke er under kontrol. Hvad der kan udløse/trigge en forværring varierer fra person til person. Læs mere om, hvad der kan påvirke mennesker med astma.
Læs mere